Human Design er et værktøj, der har været en kæmpe game changer i mit liv. Ikke mindst for at forstå hvordan vi sætter mål og manifesterer (får målene ført ud i livet) helt unikt hver især.

Jeg vil rigtigt gerne dele de 4 manifestationsstile i Human Design.

Mange kender allerede de 2 manifestationsstile (specifik og uspecifik), som er noget Jenna Zoe har skabt. Det er altså ikke en del af den originale Human Design lære, men ikke desto mindre har jeg fået meget ud af at kende til de 4 manifestationsstile.

Der er 4 måder hvorpå du bedst manifesterer.

For at finde ud af hvordan du manifestere skal du kigge på de to nederste pile i dit chart.

Du kan slå dit chart op på https://myhumandesign.com/get-your-chart hvis du ikke kan huske hvordan dine pile ser ud eller hvis du ikke kender til dit chart.

Husk med disse råd og alle andre råd, at følge din autoritet og strategi. Du er eksperten i dig.

Nederste højre pil

Jeg bruger denne pil til at se på hvordan du bedst sætter mål.

Peger din pil til venstre manifesterer du specifikt

Det betyder, at du bedst når dine mål hvis du bliver specifik og detaljeret omkring dine mål. Bliv så specifik så muligt omkring hvad det er, du ønsker og hvordan det skal se ud. Skriv så mange detaljer på so muligt, også selvom du ikke aner om det bliver præcis som du har i tankerne.

Peger din pil til højre manifesterer du uspecifikt

Det betyder, at du ikke behøver at være super konkret når du sætter mål. Det handler for dig mere om at mærke ind i følelsen af, at have opnået målet. Hvordan føles det, når du har opnået dit mål?

Nederste venstre pil

Jeg bruger denne pil til at se på hvordan du manifestere målet, altså får målet til at udfolde sig i dit liv.

Peger din pil til venstre manifesterer du aktivt

Gå aktivt ind i processen mod dit mål. Det kan fx være, at du laver vision boards som du kigger på hver dag, du skriver taknemmelighedsdagbog, laver affirmations der taler ind i, at du allerede har opnået målet, du tracker dit mål og ser hvor langt du er. På den måde viser du aktivt universet, at du ønsker det ske.

Peger din pil til højre manifesterer du passivt

Modsat aktivt manifesterende er du designet til at være passiv i din manifestationsproces. Når du har sat dit mål skal du ikke forcere processen. Du behøver ikke en aktiv manifestationspraksis. Det bedste du kan gøre er at læne dig ind i tillid til, at du nok skal nå dit mål. Giv slip på udfaldet. Selvfølgelig skal du stadig handle, men du skal ikke nødvendigvis lave affirmationer, taknemmelighedsdagbog osv. da dette kan forcere processen for dig.

Del rigtigt gerne med mig hvilken manifestationsstil du har og om det giver mening for dig!

Vil du manifestere dit drømmearbejdsliv og et godt kundeflow? Og er du terapeut, coach, healer – måske selv Human Design Guide?

Så tjek mit gennemtestede Branding Mentorforløb med Human Design ud her.