Hej og velkommen til!
Mit navn er Bine,
og jeg er Branding & Business Mentor og Web Designer for behandlere, terapeuter, coaches og lign.
Jeg er 29 år og bosat i min drømmelejlighed i smukke Brabrand Bakker lidt udenfor Aarhus.
Når jeg ikke arbejder med min passion, så bruger jeg tiden på yogamåtten, i køkkenet, i naturen eller slapper af med en god bog eller inspirerende podcast – helst om selvudvikling, spiritualitet, Human Design eller iværksætteri.
Min baggrund:
Jeg har en designteknolog og professionsbachelor i Branding & Marketing Management og startede Yin Branding kort efter.
Jeg har 7 års erfaring i en bred vifte indenfor branding, markedsføring, webdesign, kommunikation og grafisk design. Og sammenlagt 5 års erfaring som selvstændig.
Min store passion er autentisk branding og Human Design. Jeg er uddannet i Human Design ved Luca Sofia (HD Klassen Plus) og Majli Noel (Uplevel udd.) i 2021.

lær lidt mere om mig
01.
Interesse for selvudvikling
Min interesse startede, da jeg i 2010 tog et mindfulness-kursus for eksamensangst i gymnasiet. To år efter begyndte jeg at dyrke yoga og læse selvudviklingsbøger. Jeg har dog altid været interesseret i sindet og andre mennesker, og elsker at have dybe samtaler om emnet med min mor, som er psykolog.
02.
Værdier i Yin Branding
Ærlighed, professionalisme, medmenneskelighed, hjertevarme, gennemsigtighed og nærvær er vigtige værdier i min virksomhed.
03.
Bag navnet
Navnet Yin Branding kom til mig, da jeg driver virksomhed ud fra en balancegang mellem yin og yang. Branding og marketing er maskuline yang-energier. Men den maskuline verden er for hård alene. Der skal tilføjes feminin yin-energi i din virksomhed for, at du kan få succes!
04.
Stjernetegn, Human Design & numerologi
For de interesserede er jeg …
- 3/5 Self Projected Projector i Human Design med min bevidste sol i gate 31 of influence.
- Løve i soltegn + ascendant og tvilling i måne.
- Grundenergi 9. Supplerende grundenergi 27/9.
05.
Fun facts
- Jeg har altid skilt mig ud fra normen, og i mine teenager år farvede jeg mit hår i alverdens farver.
- Jeg startede min første virksomhed som 22-årig og er vokset op med forældre med egen virksomhed.
- Jeg har skrevet mine visioner/drømme ned siden jeg var barn.
06.
Connect med mig!
Lad os mødes på sociale medier:
- Instagram @yinbranding
- Facebook-side @yinbranding
- Facebook-gruppe “Brand din business med Human Design”
- YouTube-kanal