Hvad kan Human Design?

Alle mennesker har et unikt chart, som fortæller noget om hvordan vi fungerer, hvordan vi opnår mest flow i vores liv, hvilke potentialer og gaver vi er kommet med for at dele med andre (b.la. i vores arbejdsliv), hvilke læringer vi har med os, hvordan vi bedst træffer beslutninger og meget mere.

Som solo-selvstændig behandler, terapeut, coach eller lignende, er du dit brand, og dermed smelter din person og dit brand lidt sammen. Det giver derfor super god mening at have hele dig med, når jeg hjælper dig i din virksomhed. En del er din strategi – en anden er, at du skal trives i din virksomhed. Begge dele er lige vigtige i mine øjne.

Dit chart siger også noget om hvordan du bedst tiltrækker salg ud fra din energitype, hvilken rolle du har som selvstændig, hvordan du bedst træffer beslutninger, hvad din genizone, formål og meget mere er – alt sammen noget, der både mærkes på bundlinjen og hvordan du trives i din virksomhed

Ultimativt handler Human Design om at finde tilbage til sit autentiske selv, før omverden, samfundets normer, omsorgspersoner og anden indflydelse fortalte os hvem og hvad vi skulle være.

Human Design handler derfor om, at skrælle de lag af, som vi har taget til os og “indoptaget”.

Human Designs oprindelse

Human Design er et system, der bygger på astrologi, chakrasystemet, kinesiske iChing, Kabbalah Tree of life, kvantefysik og biologi.

Systemet blev kanaliseret/modtaget af Canadieren Robert Allen Krakower (kendt som Ra Uru Hu) i 1987, hvor han havde en mystisk oplevelse, der varede i 8 dage. Systemet er så komplekst og med så mange variabler, at man ikke skulle tro, at et menneske er kommet med det.

Human Design Experiment

Human Design er et eksperiment. Det handler om, at blive bevidst om hvad man er kommet med og eksperimentere med hvad der virker for dig. Human Design er blot et system, og et system vil aldrig kunne rumme hvor nuancerede mennesker er. Du har sandheden.

Men når det er sagt, giver Human Design os en ordløs viden – en forståelse for os selv og vores medmennesker, som virkelig skaber en genklang i os. Når vi føler os forståede, kan vi acceptere og rumme os selv og andre meget mere. Og vi kan begynde at leve vores autentiske selv, når vi er bevidste om hvad vi er kommet med.

Human Design i din virksomhed

Jeg er kæmpe fan af at kombinere branding strategi og Human Design, fordi jeg ikke tror på en one size fits all strategi. Jeg tror på, at du er helt unik og at din virksomhed og dit brand skal understøtte dig.

Det er i øvrigt også det, jeg har lært på min uddannelse i Branding & Marketing Management. Men jeg ser rigtigt mange one size fits all strategier derude.

Når vi forstår vores energitype, hvordan vi udveksler energi med andre, og dermed hvordan vi tiltrækker salg/kunder og bruger vores energi bedst, vil vores virksomhed begynde at blomstre. Jeg ser resultaterne gang på gang hos mine kunder!

Hvis vi modsat prøver at bruge en strategi der kun fungerer til en anden type, vil vores målgruppe ikke tiltrækkes – energien vil simpelthen føles “off” og vi vil støde mod en mur.

Personligt har jeg som Projector forsøgt at leve som en Generator. Det er derfor så vigtigt, at forstå sig selv som fx Projector og arbejde med det – frem for imod det.

Human Design består af:

  • 4 energityper (og en undertype)
  • 12 profiler
  • 9 centre
  • 64 gates
  • 32 channels

Der findes 4 energityper og en undertype i Human Design:

  • Generator: ca. 35% af befolkningen
    • Manifesting Generator: ca. 30% af befolkningen
  • Projector: ca. 20% af befolkningen
  • Manifestor: ca. 9% af befolkningen
  • Reflector: ca. 1% af befolkningen

Slå dit chart op

Du kan se dit unikke Human Design chart ved at indtaste din fødselsdag, fødselstidspunkt og fødeby her.

Dit chart ser ret komplekst ud og vil højest sandsynligt ikke give meget mening, hvis du ikke har en vis viden om de forskellige energityper, profiler, gates og channels. Det er derfor jeg har uddannet mig i at læse charts og arbejde med det professionelt.

Hvis du ikke kender dit fødselstidspunkt kan du bestille det gratis hos rigsarkivet. Ventetiden er desværre lang i øjeblikket (op til 12 måneder). Jeg anbefaler, at du spørger en i din familie, der måske kender dit fødselstidspunkt.

Human Design Business Session

Jeg deler ud af viden om Human Design på min Instagram. Du er meget velkommen til at kontakte mig for en Human Design Business Session (90 min.) hvis du ønsker et udførligt indblik i dit chart. Læs mere og bestil her.

En Human Design Business Session kan give dig svar på:

➤ Hvad din genizone er (uden indblanding fra dit ego med “kan det lade sig gøre?” og “tør jeg det?”)
➤ Hvordan du tiltrækker kunder/salg i overensstemmelse med dig og dit unikke design
➤ Dine potentialer og gaver, som du kan bruge i din branding – dét, du bliver husket for af din målgruppe
➤ Hvordan du bedst arbejder og bruger din energi – og dermed undgår overvældelse og stress
➤ Hvordan du træffer beslutninger i overensstemmelse med dig, så du vælger dét, der er det rigtige for dig!
➤ Hvordan du med fordel kan markedsføre dig ud fra dit design – så du får mest muligt ud af din markedsføring!

Bestil en enkeltsession her eller læs mere om mit 3 måneders 1:1 Branding Mentorforløb med Human Design her.

Jeg kan godt love, at en session bliver livsændrende for dig, både personligt og professionelt.