Jeg er begyndt at dykke ned i Cosmic Human Design (også kaldet True Sideral eller True Sky), hvilket har været en kæmpe gave for mig i min personlige udvikling.

Jeg vil derfor gerne dele med dig, hvad forskellen er på Cosmic og Tropical Human Design – og hvad du kan få ud af Cosmic Human Design.

Ha’ in mente, at jeg ikke er astrolog. Derfor går jeg ikke yderligere ind i astrologien bag.

 

Hvad er Tropical Human Design?

Dette er den traditionelle/mainstream Human Design du støder på, som er den vi kender fra Ra Uru Hu (founderen af systemet). Tropical Human Design bygger på Tropical astrologien, som er den man ofte ser i Vesten.

 

Hvad er Cosmic Human Design?

Dette bygger på True Sky/Cosmic astrologi (af Athen Chimenti) som er baseret på hvordan himlen rigtigt så ud da du blev født.

 

Hvad er forskellen på Tropical Human Design og Cosmic Human Design?

Mange beskriver Tropical Human Design som hvordan vi agerer i vores 3D verden og Cosmic HD mere som vores sjæl og hvordan vi bevæger os ind i en 5D verden (den nye tidsalder). Cosmic HD er mere en sjælsrejse for os og er i min opfattelse fra et højere bevidsthedsniveau. Hvis mainstream/Tropical HD er 3. dimension er Cosmic HD nærmere 12. dimension.

Det giver hvertfald rigtigt god mening for mig når jeg kigger på mine forskellige charts. Og ud fra den viden, at Tropical astrologi er baseret på jorden og vores jævndøgn frem for hvad der rent faktisk sker ude i universet.

Efter at jeg har læst mit Cosmic Human Design chart har jeg følt en meget større kontakt til mig selv og en aktivering af mig selv og min sjæl. Det føles som et helt nyt niveau af Human Design.

Der er absolut intet galt med Tropical Human Design! Jeg arbejder stadig med Tropical og det giver fortsat god mening for mig, når jeg arbejder med selvstændige, fordi vi arbejder med en 3D verden – det fysiske plan.

 

 

Forskellen på Mandalaen for Tropical Human Design (billede til venstre) og Cosmic Human Design (billede til højre). Her er det blot et eksempel fra mine charts. Som du kan se er Cosmic mandalaen delt op i 13 tegn (inklusiv Ophiuchus)

Hvordan finder jeg mit Cosmic Human Design chart?

Hvis du føler dig kaldet til at læse dit Cosmic Human Design, kan du slå det op på cosmichumandesign.com
Siden udregner i tidszonen UTC så husk at bruge converteren ellers får du et forkert chart. Hvis du bruger Genetic Matrix vil du kunne se UTC tiden ud fra dit chart – det giver en lille ‘genvej’.

Du vil opleve, at dit chart ser betydeligt anderledes ud end dit Tropical Human Design.

Du vil nok opleve, at du får andre definerede centre, en anden profil, et andet incarnation cross m.m. Nogle får en helt anden type eller autoritet.

Det kan godt være forvirrende, hvis man ikke allerede er godt inde i Human Design systemet og kan læse charts. I get it.

Jeg vil her minde dig om, at du har hele chartet.

At du har alt i dig; alle 64 gates har du. Det er bare forskelligt hvordan disse aktiveres i dit chart og hvad det skaber. Lad ikke et system diktere hvem du er og hvad du kan. Det har aldrig været formålet med Human Design. Det har heller aldrig været formålet, at du skal tage en personlighed på dig via dit design. Dette er tværtimod conditioning.

Formålet med Human Design har altid været, at du lytter til dig selv og eksperimenterer med hvad, der virker. At komme tilbage til dig selv.

Jeg har stødt på flere som resonerer mere med deres Cosmic Human Design end deres Tropical Human Design. Det har været en kæmpe gave for så mange, så mærker du et pull mod at dykke ned i dit Cosmic Human Design er dette helt sikkert fordi, at der er noget for dig at hente.

Personligt har jeg resoneret dybt med mange dele af Cosmic Human Design. Nogle mere end mit Tropical design. Mange brikker er faldet på plads for mig. Men dette er blot min erfaring og rejse lige nu med de to astrologiske grene. Jeg synes, at du skal gøre dine egne erfaringer og mærke efter hvad der resonerer med dig.

 

Vil du vide mere om Cosmic / True Sky Human Design?

Jeg har en 50 min. video, hvor jeg dykker mere ned i emnet.