Med defineret solar plexus, vil du altid ride på en følelsesbølge af op- og nedture.

 

Du vil derfor kunne vågne op og være i helt vildt godt humør og se frem til at arbejde på din virksomhed den ene dag – og helt nede den anden dag, hvor du kan tvivle på dig selv og din virksomhed.

 

Det er derfor vigtigt, at du ikke tager drastiske handlinger, når du er nede på din følelsesbølge.

 

Det er meget typisk, at man begynder at stille spørgsmålstegn ved ens beslutninger, når man er nede på bølgen; Var det nu det rigtige jeg gjorde? Måske skal jeg slet ikke sælge X alligevel? Skal jeg ændre mit virksomhedsnavn? Og lignende tanker.

 

– jeg har set det hele som Business Mentor! Særligt fordi jeg selv har et udefineret solar plexus.

 

Min erfaring er, at nærmest 10 ud af 10 gange ender man med at gøre det, som man havde besluttet til at starte med, da man var neutral på sin bølge. Derfor er det vigtigt ikke at træffe beslutninger når man tvivler på “alt”.

 

Det er nemlig når du er neutral og i ro, du er klar til at træffe beslutninger (ikke helt oppe i skyerne eller nede i kulkælderen)

 

Det er helt almindeligt at være lidt i tvivl om sine valg og ikke nødvendigvis mærke den berømte “HELL YES” følelse, som mange snakker om, at man skal ha’ som selvstændig.

 

Sådan ser du, om du har defineret solar plexus eller ej

Du ser om du har defineret solar plexus ved at kigge på, om trekanten helt ude til højre er farvet. Hvis den er farvet har du et defineret solar plexus. Hvis den er hvid har du et udefineret solar plexus og guiden her er dermed ikke henvendt til dig. Se i stedet mine andre blogindlæg.

Slå dit chart op her (kræver dit præcise fødselstidspunkt).

 


Defineret solar plexus til venstre og udefineret solar plexus til højre.

 

Hvilken følelsesbølge har du?

Kig også på hvilke bølger du har, hvis du har defineret solar plexus. Er dit center udefineret har du ikke nogen følelsesbølger.

Du kan se hvilken eller hvilke følelsesbølger du har ved at kigge på hvilke kanaler (channels) der danner forbindelse fra dit solar plexus center til et andet center. Der skal være en fuld streg (kanal/channel) før der er tale om en channel. Går der en afbrudt streg ud fra centeret er der altså ikke tale om en channel. Det er ligegyldigt hvilken farve kanalen/channel har.

Der findes 3 følelsesbølger og en “bonus”bølge.

INDIVIDUEL BØLGE

Channel 55-39 og 22-12

Man kan opleve pludselige humørsvingninger. For det meste er man rolig og neutral i sine følelser – og pludselig kan melankoli skylle indover en. I perioden hvor du er nede i dine følelser og oplever melankoli er du enormt kreativ og kan arbejde på at skabe ydelser, content m.m. i din virksomhed. Altså tid hvor du arbejder PÅ din virksomhed. Her er alenetid vigtig. Træf ikke store beslutninger her. Når du er oppe igen kan du bruge energien til at lancere dine ydelser og være “på”.

TRIBAL BØLGE

Channel 49-19 og 37-40.

Man kan opleve små op og nedture som bygger gradvist op. Det kan være en stor hjælp med berøring/et kram inden humøret falder. Det er vigtigt at være opmærksom på hvor energiudvekslingen i din virksomhed; hvor meget giver du kunder og følgere og hvor meget får du igen? Hvis der ikke er balance i “regnskabet” kan dit bære pludselig flyde over.

KOLLEKTIV BØLGE

Channel 30-41 og 36-35

Denne følelsesbølge går meget op efterfulgt af et større fald som følelser der altid går op og ned. Der ligger et stort tema omkring forestillinger, som man bygger op i sit hoved fx hvordan en lancering går, hvor meget du sælger, respons fra dine følgere osv. Du kan virkelig komme til at male et glansbillede. Når du når dine mål kan du opleve at dit humør falder helt vildt efter, så det kan være svært at fejre din succes. Dette er HELT almindeligt og ikke fordi, at der er noget galt med dig.

KILDEN/SOURCE BØLGE

Channel 6-59

“The source of all waves” som er en kombination af alle 3 bølger men også den mest stabile af dem alle. Den går fra det emotionelle center (solar plexus) til sakralcenteret. Du vil opleve en kombination af alle 3 bølger med denne. Med denne bølge har man masser energi til at skabe og “føde” nye projekter og samarbejder i sin virksomhed.

 

Hvis du gerne vil lære mere om dit Human Design og hvordan du kan bruge det i din virksomhed, har jeg to muligheder, alt efter hvor du er:

1. Er du ny til Human Design kan jeg anbefale mit online kursus HUMAN DESIGN FOUNDATION X BUSINESS, hvor du lærer mere om din type, strategi og autoritet (i dette tilfælde din emotionelle autoritet). Du modtager en rabatkode til kurset ved at skrive dig på mit nyhedsbrev.

2. Tjek mit Human Design business forløb ud; Soul-led Magnetic Business, hvor jeg lærer dig alt det essentielle om at skabe og drive en virksomhed du drømmer om ud fra dit Human Design og din sjæl.