Det ligger mit hjerte nært, at passe på miljøet og træffe bæredygtige valg både som privatperson og som virksomhedsejer.

Der har i en længere årrække været fokus på at mindske forbruger af papir og i stedet rykke informationer til internettet – med begrundelse for, at det er mere bæredygtigt.

Et eksempel er telefonbøgerne. I dag bruger vi computer eller smartphone til at Google den person eller virksomhed, vi vil i kontakt med. Men internettet og computerforbrug udleder også CO2.

I dag er internettet og computerbrug årsag til mere CO2-udledning end luftfarten grundet det store strømforbrug.

Jeg har derfor valgt at deltage i et dansk klima-initiativ som betyder, at yinbranding.dk er et CO2-neutralt website, i form af strøm på besøgendes computere og skærme samt den server, der hoster min hjemmeside.

Du kan se mit certifikat her.

Initiativet går ud på, at virksomheder – store som små og fra alle brancher – går sammen om at neutralisere den CO2 deres hjemmesider udleder.

Jeg har valgt, at Yin Branding skal deltage i dette initiativ, og jeg tror på “mange bække små”.

CO2-neutraliseringerne skabes ved opførelse af nye vedvarende energikilder (eks. vindmøller), og deltagelse i globale CO2-reducerende projekter.

Læs mere om initiativet her: CO2-initiativets officielle hjemmeside.

Træffer du bæredygtige valg i din virksomhed? I så fald, hvilke valg har du truffet? Skriv gerne en kommentar til indlægget her, så vi kan inspirere hinanden.